DDRC Healthcare er en Plymouth-baseret non-profit organisation og britisk velgørenhedsorganisation med speciale i dykkermedicin, hyperbar iltbehandling og medicinsk uddannelse, og i den første af en ny serie ser Dr. Rosie Stokes på de terapeutiske effekter af dykning.
Hvis jeg bad dig om at lukke øjnene og transportere dig selv til et afslappende og fredeligt sted, ville mange mennesker visualisere havet eller bølger, der bryder mod en kyst. For dykkere kan dette være at flyde med neutral opdrift og se et koralrev eller nyde et drivdyk.
Dykning har længe været anerkendt for at have en positiv indvirkning på mental sundhed. Generelt hjælper udeaktiviteter og at være fit og aktiv med at øge energiniveauet, mental årvågenhed og selvtillid. Mange dykkere oplever, at undervandsmiljøet giver mulighed for fred og ro; den er stille, vægtløs og fokus bliver din dybe, regelmæssige vejrtrækning. Oven i dette kan det at dele disse oplevelser med en gruppe, der deler din passion, udvikle sig til venskaber og et støttenetværk.
For grupper, der har været udsat for modgang, såsom dem med handicap eller PTSD (posttraumatisk stresslidelse), kan dykning være endnu mere virkningsfuld. Specialdykkerskoler har hjulpet disse grupper af mennesker til at opleve nyfundet frihed fra deres fysiske og/eller psykiske vanskeligheder. Dette er blevet meget mere tilgængeligt siden udviklingen af PADI Adaptive Techniques og BSAC Diving for All.
At bevare roen og overblikket
Naturligvis er fred og ro ikke altid virkeligheden ved ethvert dyk, og når vi taler med dykkere om mental sundhed, skal vi passe på ikke at afvise de potentielle stressfaktorer eller udløsere til angst, der kan opstå. Dykning er en ekstrem sport, og sikkerhed skal altid være en prioritet. At kunne reagere på en uventet situation på en rolig måde i den procedure, vi er blevet undervist i, kan være forskellen på liv og død.
Problemer som funktionsfejl i udstyr, utæthed tørdragt eller at bekymre sig om en ven kan hurtigt øge angstniveauet. Hvis du kaster en nødsituation ind i den blanding, så kan det være svært at forudsige, hvordan nogen vil reagere.
Dykning med en stemningslidelse
For nuværende dykkere, der har udviklet en psykisk lidelse, eller for folk, der er interesseret i at lære at dykke med en historie med psykisk sygdom, må vi overveje, hvordan dette kan påvirke deres dykkersikkerhed.
For dem med depression kan nogle af de almindelige symptomer være dårlig koncentration, vanskeligheder med at træffe beslutninger, angst og dårlig søvnkvalitet. Hvis du oplever disse symptomer, så er det bedst at undgå at dykke, da du ikke vil være i en god position til at reagere i en nødsituation. Hvis du er i behandling, og dine symptomer er blevet bedre, vil du være bedre placeret til at overveje at starte eller vende tilbage til dykning.
Hvis du lider af ukontrolleret angst eller panikanfald, så bør du ikke dykke. Dette skyldes, at panik under vandet hurtigt kan bringe dig selv og andre i fare – ikke kun for at drukne, hvis du mister din regulator, men også dekompressionssygdom eller skade på dine lunger, hvis du foretager en hurtig/ukontrolleret opstigning.
Hvis du er på medicin for dit humør, så skal du oplyse det til din dykkerlæge. Dette skyldes, at der er nogle risici involveret, hvis du dykker, mens du tager visse lægemidler. Nogle af de ældre antidepressiva såsom tricykliske midler er usikre at dykke på, da de kan give problemer med hjertet.
For den moderne medicin (kaldet SSRI'er) er risikoen mindre, men du skal diskutere dette med din dykkerlæge, da du sandsynligvis skal holde dig inden for en dybdegrænse for at minimere risikoen for skader. Der er også en teoretisk risiko for, at medicin, der ændrer dit humør, kan forværre nitrogennarkose i dybden.
For andre psykiske lidelser, såsom bipolar, adfærdsmæssige problemer eller personlighedsforstyrrelser, kan det være komplekst at forstå din risiko under vandet. Selvom det er muligt at dykke med psykiske lidelser, skal indvirkningen på din beslutningstagning, sikkerhed og virkningen af medicin, du måtte tage, overvejes først.
At klare sig efter en ulykke
Hvis du har haft den uheldige oplevelse af en ulykke under dykning, eller har været vidne til en hændelse, kan dette have en dyb indvirkning på mental sundhed. Når ulykker sker under vandet, kan de hurtigt blive ekstremt alvorlige, hvis ikke dødelige.
Det er vigtigt at tale om disse oplevelser med andre og overveje, hvordan det kan påvirke din fremtidige dykning. Det ville være en god idé at dele dine oplevelser med din kammerat eller dykke instruktør så de er fuldt ud vurderet af eventuelle bekymringer eller problemer, du måtte have, før du går i vandet.
Det kan også være en god idé at dele dine erfaringer med en sundhedsperson, såsom din praktiserende læge eller din dykkerlæge. Der er også nogle kliniske psykologer, som har specialiseret sig i dykning. En psykolog, vi har henvist til dykkere før, er Dr. Laura Walton.
Dr. Laura Walton er en klinisk psykolog med speciale i psykologiske tjenester til dykkere, såsom terapi efter uønskede hændelser ved dykning. Ud over dykkerelateret angst og fobier tilbyder hun støtte til bredere mental sundhed og velvære via online, individuelle og gruppesamtaler.
Hun har udviklet en ressourcecenter at støtte dykkere efter en ulykke.
Selvom det kan hjælpe nogle at tale om hændelsen og dele dine erfaringer, er der andre evidensbaserede terapier tilgængelige, såsom CBT (Kognitiv Baseret Terapi) og EMDR (Eye Movement Desensitisation Reprocessing).
Hvis du bor i Storbritannien, og du er bekymret over indvirkningen af dit mentale helbred på din sikkerhed for at dykke, så kan du det book en telefonkonsultation med en af vores læger her i DDRC.
