I den første af en række artikler undersøger advokat Andrew Tonge de juridiske regler, der styrer uddannelse af rekreative og tekniske dykkere.
Dette er den første af en kort serie af artikler, hvor jeg vil se på Diving at Work Regulations 1997 (DWR) og, efter ændringerne i december 2014, den anden udgave af Approved Code of Practice for Recreational Diving Projects (ACOP) .
Denne artikel, som med de andre artikler, jeg har skrevet og vil skrive, er ikke juridisk rådgivning, men er blot en illustration. Hvert tilfælde eller sæt af omstændigheder er helt anderledes, og før der tages skridt, bør en dykker, der er usikker på sin juridiske stilling, søge specialist juridisk rådgivning.
I denne artikel vil jeg se på grundlaget for ACOP, dets retsvirkning og hvornår og af hvem det skal overholdes.
Lovgivning og reguleringsramme
DWR (og ACOP) er en del af den lovgivningsmæssige og lovgivningsmæssige ramme for dykning i Storbritannien.
Naturligvis står DWR og ACOP ikke alene i de lovgivningsmæssige og regulatoriske rammer. Der er en række andre lovkrav til dykkere i den generelle lovgivning i England og Wales, som skal overholdes.
Nogle. men på ingen måde alle disse andre lovkrav, er dækket af DWR og ACOP – såsom kravet i henhold til afsnit 3 i Management of Health and Safety at Work Regulations 1999, at enhver arbejdsgiver udfører en vurdering af risici forbundet med arbejde for sundhed og sikkerhed for ansatte og ikke-ansatte; DWR og ACOP redegør for detaljerne i den påkrævede risikovurdering i dykkerelateret arbejde.
ACOP's juridiske status
Den 13. august 2014 godkendte Health and Safety Executive (HSE) den anden udgave af ACOP i henhold til loven om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 1974 (HSWA), og med samtykke fra ministeren for arbejde og pensioner. Den anden udgave af ACOP trådte i kraft den 8. december 2014.
Den første udgave (1998 ACOP) blev erstattet af den anden udgave ACOP. For dykning udført før 8. december 2014 vil den første udgave af 1998 ACOP stadig være gældende. For dykning udført den 8. december og derefter, gælder anden udgave af ACOP.
Selvom ACOP har en specifik juridisk status, er ACOP ikke strengt lov.
ACOP giver vejledning om overholdelse af lovens krav som beskrevet primært i DWR og delvist i HSWA. Igen skal det huskes, at der kan være andre lovkrav under HSWA og andre steder, som ikke er omfattet af ACOP.
ACOP siger selv, at du kan bruge alternative metoder til dem, der er angivet i ACOP for at overholde den lov, den gælder for.
Men hvis du bliver retsforfulgt for overtrædelse af loven om sundhed og sikkerhed i forbindelse med dykning, og det er bevist, at du ikke fulgte ACOP, skal du vise retten, hvad du ellers har gjort for at overholde loven, herunder DWR.
I ACOP udtaler HSE (det statslige organ, der efterforsker og retsforfølger brud på sundheds- og sikkerhedslovgivningen) sin holdning til, at hvis du følger ACOP, vil du normalt gøre nok for at overholde loven.
Omfang og anvendelse af ACOP
ACOP gælder for alle rekreative dykkerprojekter inden for 12-milegrænsen af territorialfarvande, der støder op til Storbritannien.
ACOP oplyser, at det gælder for dykkerprojekter:
- Hvor mindst én person, der deltager i projektet, er ansat eller selvstændig og i arbejde.
- Udstyret og teknikkerne er begrænset til fri svømning ved brug af SCUBA.
- Formålet med projektet er rekreativ dykning, det vil sige dykning udført af en person til rekreative formål, mens han ikke er på arbejde.
ACOP oplyser også, at det gælder journalister i fritidsdykkerpressen (herunder fotografer).
Dykker på arbejde
ACOP oplyser, at den ikke dækker dykkeraktiviteter, hvor ingen er på arbejde. Problemet med denne udtalelse er, at en dykker på arbejde er ikke let at definere.
Det var håbet, at den anden udgave af ACOP bedre ville definere en dykker på arbejde end den tidligere ACOP, for at fjerne forvirringen om, hvornår ACOP gælder.
Den britiske fritidsdykkerindustri omfatter en blanding af dykkere, der er selvstændigeor selvstændig i traditionel forstand, såsom ansat eller kontrakt af en dykkerbutik eller skole (hel- eller deltid) og frivillige.
ACOP i paragraf 11 og 12 siger meget klart, at en dykker på arbejde er en ansat eller selvstændig erhvervsdrivende, herunder dem, der dykker som en del af deres pligter som ansat og dykkere, der er i virksomhed for egen regning i den tid, de hellige sig arbejdet som selvstændig dykker.
Det skal huskes, at domstolene i England og Wales ikke kun beskæftiger sig med dykkerrelaterede sager, og at begreber om medarbejder, selvstændig og være med forretning for egen regning defineres og anvendes gang på gang, fra dag til dag, i domstolene.
For eksempel må det at eje selskabsaktier samtidig med at være direktør ikke give anledning til ansættelses- eller skatteretlig ansættelse.
Det er ret almindeligt i små virksomheder, at ingen er ansat, og hvor det er en virksomhed, der udfører dykker uddannelse eller vejledning, der kan resultere i, at en kunde betaler for at blive trænet eller vejledt, hvor man ved streng fortolkning kan sige, at ACOP (og DWR) ikke gælder.
For mange kan det virke som et absurd resultat af regler designet til at beskytte offentligheden, hvor de betaler for at blive uddannet som dykkere.
Det kan være, at disse spørgsmål først vil blive endeligt afgjort i en retssal i en konkret sag.
Det er interessant, at der på HSE-hjemmesiden står: 'Hvis dykkere betaler for uddannelse fra en dykning instruktør eller der er en dykkerguide ansat, så gælder Diving at Work Regulations 1997.'
Det er måske ikke i sig selv en bestemt fortolkning af ACOP (eller DWR). At betale et firma for at træne, betyder måske ikke i sig selv, at nogen af dem, der instruerer dig i vandet, er det selvstændige or selvstændig.
Den samme usikkerhed ser ud til at gælde for status for frivillige dykkere i projektet, herunder instruktører eller dykkermestre.
Tidligere var der en opfattelse i den britiske dykkerindustri, at frivillige, der modtog fordele (såsom nedsatte kurser eller luftpåfyldninger), derved blev defineret som værende dykkere på arbejde, hvorfor ACOP og DWR gjaldt.
På HSE-hjemmesiden står der: '..enhver person, der deltager i et dykkerprojekt, som er enten bliver betalt (eller modtagelse af gunst eller belønning) or hvis involvering i et dykkerprojekt er påkrævet, for at det pågældende projekt kan udføres i overensstemmelse med DWR97, bør anses for at være i arbejde.'
Igen, dette er måske ikke en korrekt fortolkning af ACOP eller DWR, men det viser, at HSE, dykkerpolitiet, hvis man ser på det på den måde, ønsker at strække effekten af ACOP så vidt de kan, og det giver god mening for alle, der er engageret i uddannelse dykkere til at gøre det samme.
Måske vil disse spørgsmål blive behandlet i den næste revision eller udgave af den godkendte adfærdskodeks.
Gratis svømning ved brug af SCUBA
Dette aspekt af anvendelsen af ACOP ser ud til at være mindre omstridt, og jeg foreslår ikke at behandle det yderligere.
Formålet med dykkerprojektet
ACOP definerer formålet med rekreativ dykning som dykning udført af en person til rekreative formål, mens han ikke er på arbejde.
Man må antage, at henvisningen til mens ikke på arbejde er til kunden og ikke arbejdende dykkere som udløser anvendelsen af ACOP i første omgang.
Det lader til at lade spørgsmålet stå åbent om, hvorvidt ACOP gælder, hvor den dykker, der trænes, er på arbejde, som f.eks. uddannelse af en divemaster or instruktør eller andet personale ansat af dykkerbutikken eller dykkerskolen?
For nu, hvor træningen er for kunden, der ikke er på arbejde, ser den enkleste tilgang ud til at være at anvende ACOP (og DWR), når og hvordan du træner eller vejleder dykkere, uanset om du er ansat eller ej.
Da denne tilgang kan være et forsvar for retsforfølgning i kriminaldomstolene, kan den også være en måde at vise, at du fulgte et fornuftigt sæt af industripraksis, som kan hjælpe med at yde et forsvar for en sag om erstatning/erstatning ved en civil domstol og overholdelse af ACOP kan derfor være noget, som dit forsikringsselskab (og PADI) hellere ville have gjort end ikke gjorde.
I fremtidige artikler vil jeg fortsætte med at forklare nogle af de juridiske standarder og implikationer af DWR og ACOP.
Andrew Tonge er advokat og direktør hos Nexus Solicitors Limited, Manchester, hvor han agerer for en række virksomheder inden for dykker- og undervandsindustrien. Han er også en PADI teknisk dykker instruktør og erfaren dykker. Alle synspunkter, der deles i denne artikel, er hans egne.
https://scubadivermag.com/diving-lawyer-red-tape-or-lifeboat-part-two
