Denne muslingesuger, der ligger ud for Anglesey, giver en tiltalende udsigt til en klubudflugt på alle niveauer, siger JOHN LIDDIARD. Illustration af MAX ELLIS
TIL VORES FØRSTE NOGENSINDE NORTH WALES VRAGTUR, Jeg har valgt et pragtfuldt lille vrag, som næsten alle kan nyde. Muslingesugeren Segontium mødte sin skæbne på vej til skroten i 1984.
Da jeg dykkede Segontium sidste år havde skipper Scott Waterman kastet et skud hen over agterstavnen, og det løb lige forbi siden af tragten (1), så det er her vores tur begynder.
Efter at have været nede i kun 20 år eller deromkring, har den Segontium er forbløffende intakt. Tragten står oprejst fra overbygningen med et par ventilatorer lige bagved.
Jeg nød ret godt udsyn, men hvis du skulle være mindre heldig, giver dette et let fingerpeg om, hvilken vej der er fremad, og hvilken side der er hvilken.
Sænkning til dæksniveau ved 26m på bagbord side, rækværket (2) er intakt og draperet med flere lag trawlnet. Holder man sig fri af nettet og på vej agterud, er det ellers klare dæk i agterstavnen brudt af en skov af ventilatorer (3) af forskellige former og størrelser.
I mindre skala kunne de sagtens bruges som et skrivebordstøj. Alt er kvælet af anemoner, selv dækket.
Siden af vraget er nu fri for net, hvilket gør det sikkert at falde over siden og dybere for at se på agterstavnen. Havbunden er et mørkt siltet sand, let skuret til 31m under det firkantede ror (4).
Mellem roret og skroget er propellen indhyllet i en tung stålskærm, med mere trawlnet trukket fast under sig (5). Det er ironisk, at en vagt designet til at holde net og reb fri af propellen, når den Segontium arbejdede har nu fanget et andet fiskefartøjs net.
Op ad styrbord side af agterstavnen er der ingen net, og det er sikkert at vove sig lidt længere frem for at møde dækket i nærheden af et lille par fortøjningspullerter (6).
Efter at have fået den dybe del af dykket af vejen, er det nu tid til en afslappet inspektion af overbygningen. Bag tragten og ventilatorstablerne er motorrumsventilationslugerne åbne (7), selvom de på et skib af denne størrelse er alt for små til at svømme igennem. Ikke desto mindre kan et stærkt lys indeni afsløre et glimt af motoren.
Ved styrbords rækværk markerer et gitter over dækket det punkt, hvor en redningsbåd ville være blevet opbevaret (8). Rækværket her har et mellemrum, der ser tilsigtet ud snarere end beskadigelse efter synkning.
Foran tragten, en åben døråbning (9) markerer en aksel og stige ned til maskinrummet. Igen, det er meget trangt for en dykker, og alle undtagen de mest selvmordstruede af huldnuser må igen nøjes med at skyde en fakkel ned for at se, hvilke maskineri de kan skimte.
Den agterste del af styrehuset er af stål, men den forreste del må have været af træ, fordi den er rådnet helt væk, hvilket gør det nemt at svømme rundt om det, der ville have været indersiden. (10).
Til hver side af styrehuset fører trin ned til hoveddækket på 28m. Med tanke på at alle net er på bagbords side, vil jeg anbefale at du holder dig til styrbord.
På hoveddækket er hold-dækslerne delvist hulet ind for at give en lavvandet dal langs midten af dækket. Næsten med det samme et par firkantede holdeluger (11) give udsigt til lastrummet og en vej ind for dem, der er så tilbøjelige.
Dernæst på styrbord side kommer et lille hejs (12). Der er ikke noget tilsvarende hejs på bagbord side; som de fleste fiskerfartøjer Segontium ville have været sat op til kun at arbejde over en af dens sider.
Længere fremme står en firkantet ramme fra dækket (13), efterfulgt af et lille spil og endnu en luge ned til lastrummet nedenfor (14), der igen viser skibets ensidige virkemåde.
Masten (15) har et par bjælker vinklet imod sig, som oprindeligt blev brugt til at lægge muslingeuddybningsudstyret over siden, selvom dette redskab blev fjernet fra Segontium før den tog afsted på sin sidste rejse.
Trin fører op til stævndækket, bagbords side igen spærret af net og styrbords side fri. Det er et lille stævndæk med knap nok plads til ankerspillet (16).
Alt efter hvor glad man er for at lægge en dukkert for enden af en ellers ret behersket dykkerprofil, er der på styrbords stævn tæt på havbunden et hul på størrelse med middagstallerken, delvist skjult af enorme fjeranemoner (17).
Rundt stævnen, på bagbord og lidt højere, er der en betydelig bule (18). kunne Segontium har ramt noget på sin sidste rejse? Eller kan dette have været en gammel skade, eller måske forårsaget af en af de mange trawlere, der ser ud til at have mistet deres garn på dette vrag?
Dette er et ret lille vrag, så der er masser af tid til at se det hele i et afslappet tempo, med lidt om nogen dekompressionsstraf. Fra stævnen er en god opstigningsrute at følge masten opad, og springe en forsinket SMB fra toppen på 18m (19).
Hun ville ikke gå stille
"Hun var en risikable båd. Hendes stabilitet var mistænkelig, men så blev hun designet af ingeniører, så hvad kan du forvente? Kaptajn Raymond Phillips, som havde været en af de Segontium's kaptajner talte med mig om fartøjet, skriver Kendall McDonald.
Han lød ikke den mindste smule ked af det, og var faktisk usædvanlig munter, da jeg fortalte ham, at amatørdykkere ofte besøger hans tidligere kommando, da den ligger lige på bunden af Caernarvon Bay
Jeg har sjældent haft så mange problemer med at spore et vrags historie, som jeg havde med Segontium. Disse problemer var hovedsageligt forårsaget af en dårligt informeret, der satte på en hjemmeside: "citat"Segondium [sic] sank ikke i Caernarvon Bay, efter en periode på Caernarvon Maritime Museum blev hun skrottet."
Denne udtalelse skjulte hendes sande historie i nogen tid. Selvom Caernarvan Maritime Museums kurator sagde, at det var affald, og at museet aldrig havde haft fartøjet, sendte fortællingen mig rundt i walisiske trawlkredse.
Guildhall Museum i London viste sig som sædvanligt at være skibsvragforskerens bedste ven, og gravede detaljer frem om Segontium fra sin store Lloyd's marine-samling.
Fartøjet blev bygget til flåden i Faversham i Kent og søsat ind i Swale i 1943. Det var designet til brug som våbenlager C165 og brugte sin krig på at levere granater og anden ammunition til store krigsskibe og konvojeskorte.
I slutningen af krigen, C165 blev konverteret. Det optræder på handelsflådens liste fra 1976 som et 192-tons britisk stålmotorfartøj med fisketrawler-klassificering og dens registreringshavn London. Det blev senere ejet af Welsh Seafoods fra Bangor, Caernarvonshire.
Denne information sendte mig tilbage til Wales, og det varede ikke længe, før jeg fandt kaptajn Phillips. Han fortalte mig, at i god tid før han tog kommandoen, fik båden navn Segontium efter et gammelt romersk fort i Caernarvon.
Senere blev den igen ombygget, denne gang til en muslingesuger. "Det var ikke en meget populær form for fiskeri, fordi hun var udstyret til at suge muslingerne op ved at bruge en vandskraber," sagde kaptajnen.
Hvordan sank 20m opmudringsfartøjet til sidst? Kaptajn Phillips var ikke ombord på sin sidste rejse i 1984, som var med en scratch-besætning, der tog den til ophugning. "Hun grundlagde i hårdt vejr," sagde han. "Der kom lige vand ind, og det var det." Alle ombord blev reddet.
ER PÅ VEJ: Følg A55 på tværs af North Wales til Anglesey. Når du er over broen, tag afkørslen og drej til højre til Menai Bridge (byen, ikke selve broen). Drej mod havnefronten ved kiosken og postkontoret overfor HSBC. Båden samler op fra pontonen foran havnekontoret.
DYKNING OG LUFT: Scott Waterman, Quest Diving Charters.
INDKVARTERING: Quest kan sætte dig i kontakt med hele rækken af lokal indkvartering, lige fra B&B i pubben ved havnekontoret til camping uden for byen.
Tidevand: Slak vand opstår 90 minutter før højvande og lavvandede Liverpool. På et pænt tidevand kan slæk vare så længe som to timer.
SÅDAN FINDER MAN DET: Scott Waterman råder til, at positionen i hans bog er en fejl. Den faktiske GPS-position er 53 05.936N, 004 33.231W.
KVALIFIKATIONER: Velegnet til enhver sportsdykker i en dybde, der er velegnet til at få mest muligt ud af nitrox.
YDERLIGERE INFORMATION: Admiralitetskort 1970, Caernarvon Bay. Ordnance Survey Map 114, Anglesey. Anglesey vrag og rev, Andy Shears og Scott Waterman. Anglesey turistinformation.
Fordele: Ideel til det gennemsnitlige klubdyk, hvor alle kan have en ordentlig tid på vraget og se det hele uden at komme i for meget dekompression.
CONS: Hold dig væk fra bagbords side, som er stærkt draperet med net.
Tak til Scott Waterman
Optrådte i Diver, juli 2003
