TDI, det andet store navn inden for teknisk dykning, har også taget springet til rekreativ dykning. Dens tilgang, der blev dannet i 1994 i USA af den tekniske dykker-'guru' Bret Gilliam, er forfriskende at se i dette årtusinde: 'Genovervejelse af grænser, der er vilkårligt eller udelukkende baseret på tradition.'
Dette afbalanceres af det faktum, at dets nye dykkerkurser er skrevet til at have, som deres kernepensum, standarder fastsat af American Recreational Scuba Training Council. SDI blev lanceret som et træningsbureau i 1999 og opererer fra samme base som TDI.
Entry-level kursus for rekreativ dykning er Open Water Dykker. Jeg modtog en SDI Scuba Diving-pakke, inklusive manual, video og Knowledge Quest-svarbog, og instruktør og facilitetsmanual.
SDI SCUBA DYKKER
Det første, der fangede mit øje i manualen, var introduktionen af skuespillerinden Lauren Hutton. Jeg er en beundrer, selvom jeg ikke tror, at noget bureau kan slå den korte intro i BSACs Sportsdykning manual fra prins Charles.
Forsiden af SSI-manualen kalder dette 'Dive Training for the 21st Century'. De begreber, der er blevet vendt på hovedet, afspejler dette. Hvornår dykkerudstyr introduceres f.eks. brugen af computere er stresset.
instruktør materiale afspejler dette med kommentarer som "at lære dykketabeller er forældede" og "alle aktive dykkere bruger nu en personlig dykning computer'.
Selvom SDI har gået efter en integreret tilgang til træning, er der kun lidt indikation for praktikanten om, hvordan dette skal opnås. Jeg går ud fra, at det er til instruktør at diktere.
Hvert kapitel starter med en oversigt, der ikke gør læringsmålene klare, men slutter med et videnstjek, der vil styrke læringen. Førsteklasses diagrammer og billeder illustrerer teksten effektivt. Fremskridt gennem manualen er velstruktureret og sekventeret.
Videoen giver et kursusoverblik efterfulgt af en introduktion til udstyrsvalg, med det 'vigtigste køb' igen en dykkercomputer. Videoen demonstrerer kun færdigheder, der sandsynligvis vil blive brugt af praktikanten, i modsætning til blot at gentage al teorien visuelt.
Det demonstrerer at bruge en computer at lave en opstigning, men der er ingen omtale af maksimal opstigningshastighed. Selv den visuelle repræsentation af færdiggørelse af logbog viser glade praktikanter, der downloader et dyk fra deres computer på deres bærbare computer (jeg tager altid en med på ferie, gør du ikke?).
Videoen er sat gæt hvor (nu var jeg træt af calypso-soundtracks) og kendetegner på ingen måde en international oplevelse. Tendensen til at omtale alle dykkere som 'han' viser også en mangel på følsomhed, især når den omtalte dykker er kvinde!
Et andet interessant øjeblik kommer, da vi får at vide, at et specialkursus er påkrævet, før tørdragter kan bruges. Er det derfor, man kan se frysende praktikanter i våddragter om vinteren i stenbrud rundt om i Storbritannien – fordi deres kursus ikke omfattede en tørdragtsspecialitet?
instruktør guider er fulde af gode tips til præsentationsteknikker, der er aktive for den lærende, men for de akademiske sessioner er der ingen klare læringsmål.
Dette ændrer sig med de praktiske sessioner, hvor målene er klare og målbare. Den metodologi, der anbefales til de praktiske sessioner, er meget grundig, hvilket bør føre til konsekvent vurdering.
Videntjekket bruger ikke multiple choice-spørgsmål, men kræver skriftlige svar, og disse kræver et dybere forståelsesniveau end de øvrige evaluerede kurser.
En stærk sundheds- og sikkerhedspolitik, forstærket gennem hele programmet. Alle aktiviteter kræver instruktør at udfylde risikovurderingsskemaer. Jeg er overbevist om, at øget brug af og træning i risikovurdering vil hjælpe med at reducere dykkerrelaterede hændelser.
Hele produktet så meget professionelt ud – indtil jeg læste stifterens bidrag. I instruktørvejledningen, Bret Gilliam beskriver dykkertvister, og bruger som eksempel en fiktiv karakter, der døde som følge af en træningsøvelse. Det formår at være både smagløst og uprofessionelt.
Kapitlet kommenterer på, hvordan dødsfald, der i USA ville falde ind under kategorien 'shit happens', beskrives af briterne som 'death by misadventure', og at dette lyder endnu bedre, når det er sagt med britisk accent. Dette er ikke et sted for sådan humor, som sandsynligvis vil tilskynde nybegyndere til flippighed frem for bevidsthed.
FORSTÅELSE AF NITROX
Fra TDI-siden modtog jeg en kursusmanual og instruktør- og facilitetshåndbog. Forståelse af Nitrox har instruktørretningslinjer svarende til SDI-kurset, alt sammen meget grundigt og uden Gilliams rabalder, men lektionsvejledningerne er mindre præcise.
Målene er kun mål, og metoden angiver blot, hvilke fag der skal dækkes, så jeg går ud fra, at det er overladt til instruktøren at bestemme det niveau, som fagene undervises til.
Kursusmaterialet, i form af en elevreferencevejledning, er ikke skrevet i samme virksomhedsformat som SDI-kurset.
Der er ingen læringsmål for at starte hvert kapitel, selvom der er vidensgennemgange i slutningen. Billeder er alle sort-hvide, og manualen ser ud til at være produceret fra en pc i stedet for professionelt printet.
Når først den mister sit tekkie-fanzine-look og opnår nogle specifikke mål, kan TDI-kurset konkurrere med f.eks. PADI. I øjeblikket synes jeg, at der bliver stolet for meget på instruktørerne. Det koster £60 til £75.
SDI's kursusstruktur kan bringe praktikanten til instruktørniveau, og det har taget den loggede dykke og specialkursus tilgang til at kvalificere sine dykkere. For eksempel involverer SDI Advanced Diver 25 loggede dyk og fire specialkurser.
Kun 10 er angivet i manualen, men hjemmesiden angiver, at kurser som Ice Diver, Diver Propulsion Vehicle og, lokalt, Solo Diver nu er tilgængelige.
TDI tilbyder et komplet udvalg af tekniske kurser fra huledykning til rebreather-kvalifikationer.
SDI-kurset lanceres på Dive 2001-udstillingen. Jeg formoder, at SDI vil gå over til at træne sine fritidsdykkere i brugen af nitrox, så denne træningsform ikke længere vil blive opfattet som 'teknisk' dykning.
Med den tilgang, som TDI anbefaler, er vi snart alle sammen tekniske dykkere der beskriver os selv som rekreative dykkere.
TDI/SDI 01752 872413, besøg TDI/SDI hjemmeside
