Et skibsvrag opdaget 410 m dybt i Norges største sø, Mjosa, menes af marinarkæologer at være så meget som 700 år gammelt.
Det, der kunne vise sig at være et af Norges ældste overlevende vrag, blev fundet af en sonar-scanning AUV, der ledte efter levende ammunition dumpet i søen, som ligger 100 km nord for Oslo.
Scanningerne afslørede skroget af et 10 m langt, 2.5 m bredt "klinkerbygget" tømmerskib, der menes at være bygget fra omkring 1300, efter overgangen fra skibe i vikingestil, som havde ror til styrbord, til middelalderlige designs. med en markant stævn og agter- og midterror.
Træ kan forblive velbevaret i dybet af en kold ferskvandssø. Klinkerbyggede fartøjer har overlappende skrogplanker, og det løse tømmer på scanningen tyder på, at jernsømmene, der holder dem sammen, har rustet, hvilket ville efterlade strukturen skrøbelig.
Havarkæolog Oyvind Odegard fra Norges Naturvidenskabelige og Teknologiske Universitet (NTNU) ledede et hold i samarbejde med Forsvarets Forskningsinstitutt (FFI), der brugte sin Hugin AUV til at lokalisere og kortlægge hundredvis af tons overskydende ammunition dumpet i søen af en fabrik mellem 1940'erne og 1970'erne. Odegard har sagt, at han også havde håbet på at finde flere arkæologisk interessante artefakter.
Omkring 20 vrag er tidligere blevet fundet i Mjosa-søen på dybder i 20-30 meters rækkevidde, men det var aldrig før blevet undersøgt ud over fritidsdykningsdybder. Det dækker mere end 360 kvadratkilometer, selvom kun omkring 40 kvadratkilometer er blevet kortlagt indtil videre.
Vraget dukkede først op på den sidste dag af øvelsen, som genoptages næste år. NTNU's forskningsprojekt i søen skal fortsætte de næste fem år.
Skafto-vraget
I Sverige har nye teknikker i mellemtiden gjort det muligt for forskere ved Gøteborg Universitet for at opdage mere om lasten fra et andet middelalderligt, men søgående handelsskib kendt som Skafto-vraget.
Det tungt lastede skib blev opdaget af en dykker nær øen Skafto i 2003, og Bohuslans Museums dykkere havde indsamlet lastprøver under arkæologiske undersøiske undersøgelser i 2009, men først nu har nye lastanalyseteknikker gjort det muligt for arkæologerne at få et gennembrud.
"De analyser, vi har foretaget, giver os et meget detaljeret billede af skibets sidste rejse og fortæller os også om dets lasts geografiske oprindelse," siger maritime arkæolog Staffan von Arbin, leder af forskerholdet. "Meget af dette er helt ny viden for os."
Skibet var på vej til, hvad der menes at have været Brugge i Belgien, da det af ukendte årsager sank i Lysekils skærgård i Nordsøen omkring 1440. En del af lasten vides nu at have været calciumoxid, eller brændt kalk, fra den svenske øen Gotland, skønt der ikke tidligere havde været vidnesbyrd om en sådan handel.
Også inkluderet var kobber, udvundet i to områder i det nuværende Slovakiet; tagsten; og eg, mursten og sandsynligvis tjære fra Polen, hvilket fik forskerne til at konkludere, at skibet sandsynligvis havde taget denne last på sin sidste rejse i havnen i Gdansk. Deres undersøgelse er offentliggjort i International Journal of Nautical Archaeology.
Også på Divernet: Atlanta-vraget identificeret i Cold Lake Superior, Dykkere finder bombefly fra 2. verdenskrig i Newfoundland-søen, Hvad går rundt: Dykker finder historiske hjul
