Sidst opdateret den 10. april 2022 af Divernet
DYKKERNYT
Farveskiftende gør det muligt for sprøde stjerner at se
Rød skørstjerne Ophiocoma wendtii. (Billede: Lauren Sumner-Rooney)
Sprøstjerner har ingen øjne, men en art har for første gang vist sig at kunne se - takket være dens evne til at skifte farve fra dag til nat. Det er kun det andet kendte eksempel på syn hos et øjenløst dyr.
Et internationalt hold ledet af Lauren Sumner-Rooney fra Oxford University Museum of Natural History har fastslået, at den røde sprøde stjerne Ophiocoma wendtii er i stand til at se sig rundt i caribiske koralrev.
Arten, som skifter farve fra lys rød om dagen til beige om natten, var kendt for at være dækket af lysfølsomme celler og for at virke lyssky.
Forskerne kørte hundredvis af adfærdseksperimenter på sprøde stjerner for at vise, at deres grove syn i løbet af dagen gjorde det muligt for dem at skelne områder med lyskontrast. Dette gjorde det muligt for dem at skifte til områder, de mente ville give bedre beskyttelse mod rovdyr.
Holdet var dog overrasket over at opdage, at svarene forsvandt om natten, selvom de lysfølsomme celler stadig virkede aktive.
De sporede dette til dag/nat farveændringen. En blegere sprød stjerne, Ophiocoma pumila, der også var dækket af lyssensorer, ændrede ikke farve om natten og så ud til at være ude af stand til at se.
4 januar 2020
[adrotate banner="11″]
[adrotate banner="12″]
[adrotate banner="13″]
[adrotate banner="14″]
[adrotate banner="15″]
[adrotate banner="16″]
Ved brug af digital modeller af begge arters lysfølende celler, viste forskerne, at i løbet af dagen pigmentet i O wendtii begrænset lys, der når sensorerne til en snæver vinkel. Uden dette pigment, som i O pumila eller om natten i O wendtii, kunne lys nå sensorerne fra en langt bredere vinkel, hvilket gør udsyn umuligt.
Forskerne vil nu teste, om en enkelt art af søpindsvin - det eneste andet dyr, der vides at se uden øjne - også ændrer farve som reaktion på lysniveauer.
Også involveret i undersøgelsen var Smithsonian Tropical Research Institute i Panama, Berlins Museum für Naturkunde, Lunds Universitet og Georgia Institute of Technology.
Studiet er publiceret i tidsskriftet Current Biology.
[adrotate banner="37″]
[adrotatgruppe = ”3 ″]
[adrotate banner="16″]
[adrotate banner="22″]
[adrotatgruppe = ”4 ″]
[adrotate banner="31″]
