Professor Praebel fra UIT, det arktiske universitet i Norge har fortalt et publikum af havforskere ved University of Exeter, at han mener, at hajernes gener, der vides at leve i 400 år eller mere, kan rumme hemmeligheden bag et langt liv for andre hvirveldyr – inklusive mennesker.
Læs også: Hvad laver en grønlandshaj i Caribien?
Prof Praebels team har studeret DNA taget fra haj-finner under mærkningsoperationer som en del af ”Old and Cold”-projektet, som også involverer forskere fra Danmark, Grønland, USA og Kina.
Forskerne har nu sekventeret de fulde mitokondrielle DNA-data fra næsten 100 grønlandshajer, men de har brug for at isolere de "langlivede" gener, der kan forklare, hvad der dikterer de forskellige arters levetid.
Grønlandshajen findes i dybe nordatlantiske farvande, inklusive dem ud for det nordlige Storbritannien, og er en del af den 110 millioner år gamle sovehajfamilie.
Den ældste haj, der hidtil er blevet undersøgt, har været en hun på 5 m, der regnes for at være 392 år gammel (plus minus 120 år eller mellem 512 og 272 år).
"Da grønlandshajen lever i hundreder af år, har de også tid nok til at migrere over lange afstande, og vores genetiske resultater viste præcis det," sagde prof. Praebel.
"De fleste af individerne i vores undersøgelse lignede genetisk individer fanget tusindvis af kilometer væk."
Det blev anset for muligt, at parring fandt sted i dybe arktiske fjorde, sagde han.
Med hajer i live i dag, før den industrielle revolution, beskrev professor Praebel dem som "levende tidskapsler" og sagde, at deres væv, knogler og genetiske data kunne hjælpe med at måle virkningen af klimaændringer, industriel forurening og kommercielt fiskeri på deres befolkninger og på oceanerne.
I mellemtiden har et andet sæt videnskabsmænd bemærket, at grønlandske hajer har en usædvanlig langsom puls - med kun et enkelt slag hvert 10. sekund. Observationen kom under en nylig tagging-ekspedition til Grønland ledet af professor Steffensen fra Københavns Universitet ombord på Sanna-forskningsfartøjet.
Divernet rapporterede først om det nuværende samarbejde Grønlands hajforskningsprogram.
