Pukkelhvaler som vågne beskyttere af mindre arter fra spækhugger? Det lyder som banen for en animationsfilm, men videnskabsmænd har nu etableret et globalt mønster af interventioner, der indikerer, at et sådant scenarie er mindre langt ude, end det måske ser ud til.
Efter at have set en pukkelryg, der beskyttede en sæl mod spækhuggere i Antarktis i 2009, begyndte marineøkologen Robert Pitman at søge efter sammenlignelige beretninger og stødte på 115 tilfælde af pukkelryg i interaktion med spækhuggere, rapporteret af 54 observatører siden 1951. Hans videnskabelige holds undersøgelse er netop blevet offentliggjort i undersøgelsen. Havpattedyrvidenskab.
Pitman, der arbejder med National Oceanic & Atmospheric Administration (NOAA) i Californien, blev inspireret til at foretage forskningen, da han så pukkelryggen rejse sig fra havet med den truede Weddell-sæl på sin opadvendte bug og holde den sikker fra spækhuggere, der lige havde vippet den af en isflage. Den brugte derefter sine svømmefødder til at holde sælen på plads, indtil det var sikkert for den at svømme væk.
Udover mennesker har voksne pukkelhvaler ingen naturlige rovdyr. Men spækhugger jager nogle gange deres mere sårbare afkom.
I undersøgelsen fandt forskerne, at pukkelrygge startede 57 % af interaktionerne med spækhuggere, og i 87 % af tilfældene jagtede spækhuggere eller begyndte at fodre med bytte på det tidspunkt. I kun 11 % af tilfældene angreb de pukkelrygkalve eller ungfisk – normalt forgreb de sig på andre arter, herunder grå- og vågehvaler, marsvin, søløver, sæler og i ét tilfælde en havsolfisk.
Pukkelryggene, der ofte arbejdede i par, ville reagere ved at chikanere eller mobbere de angribende spækhuggere, handling der nogle gange tillod byttet at undslippe.
Pitman mener, at pukkelrygerne i første omgang reagerer på de jagende spækhuggeres kald uden at vide, hvilken bytteart der er målrettet mod, men så chikanerer spækhuggerne alligevel, hvilket tyder på, at pukkelrygernes anti-rovdyradfærd har udviklet sig ud over det grundlæggende forsvar.
Men bortset fra når unge pukkelrykke er under angreb – og ikke nødvendigvis de voksnes eget afkom – er der ingen åbenbar fordel for pukkelryggene, der fortsætter med at bekæmpe spækhuggere udover altruisme eller hævn (hverken egenskaber forbundet med dyreriget) – eller måske de udsender en generel advarsel til arten.
DIVERNET – Den største Online Ressource for dykkere
08 Aug 16
