Dette offer for Første Verdenskrigs mest vilde U-bådskaptajn er på den dybe side ud for North Cornwall, men kan nyde hi-vis-forhold, siger JOHN LIDDIARD. Illustration af MAX ELLIS
FOR AT RUNDE SOMMEREN AF, er vi tilbage i den normalt klare sigtbarhed af Cornwalls nordkyst, ud af Newquay mod Perranporth, for WW1-vraget af det 2083 tons tunge spanske dampskib Cristina.
Med vraget fladtrykt tæt på 40 m havbunden, er det eneste gode mål for et ekkolod Cristina's to kedler, så det er her skipper Chris Lowe kaster skuden, og vi begynder (1).
Bag kedlerne er dampmaskinen med tredobbelt ekspansion faldet til styrbord (2) at efterlade bunden af cylindrene og plejlstængerne blotlagt.
Bevæger sig mod styrbord side af vraget, propelakslen (3) fører hele vejen til agterstavnen. Ved siden af akslen blokerer lejet (4) stå på en forstærket sektion af køl.
Sådan et trin i vragets hovedlinje agter for motoren antyder for mig, at torpedoen fra U55 ramte lige agter motoren, og at CristinaRyggen var brækket, før skibet ramte havbunden.
Fortsætter man agterud, knækker kardanakslen igen ved et flangeled (5), lige før man kommer ind i agterkirtlen.
Resterne af agterstavnen viser, at den er faldet til bagbord. Propellen er delvist nedgravet i sandet, med roret liggende fladt bagved (6). Den bøjede roraksel strækker sig ud til bagbord, med styrekvadranten øverst (7).
Yderligere affald er spredt ud til bagbord og ender med en lille lugekarm (8). Da det er et neutralt spansk skib Cristina bar ikke en pistol i agterstavnen.
Nu følger vraget tilbage fremad, et enkelt lastspil (9) markerer adskillelsen af de to bagerste lastrum. Ved siden af er den nederste del af agtermasten faldet til bagbord. Den øverste del af masten ville have været af træ og er nu rådnet væk.
Næsten lige ud til bagbord fra motoren, roret (10) hviler også ved vragets havnekant. Dette ville oprindeligt have været placeret i et styrehus over den forreste ende af kedlerne.
Ved at blive til bagbord omfatter affald udover kedlerne en af bådens boretårne (11).
Foran kedlerne hviler en skrogplade fra styrbord side af skibet hen over vraget (12), med en sektion af rækværk, der stikker ud nedefra. En tredje, mindre æselkedel (13) ligger på tværs af skibet, lige foran de to hovedkedler.
Over den forreste del af fartøjet er fordelingen af vragdele mere tydelig, da dækket og siderne af skroget er kollapset til bagbord. Tæt på skinneafsnittet en lille lugekarm (14) ville have været over bunkerpladsen til lastning af kul.
Igen er der kun et enkelt spil mellem de forreste lastrum (15), denne gang på hovedet. Ved at køre mellem det sydlige Wales og det nordlige Spanien, med en kullast, ville det meste af godshåndteringen have været med maskineri ved havnen i stedet for Cristinasine egne spil. På hjemturen fra Bilbao formoder jeg, at den sædvanlige last ville have været jernmalm.
Den forreste mast ligger ud til bagbord, og agter fra lige foran spillet. Mastens bund er stadig slidset gennem den forstærkede ring af en dækplade.
Lige under bunden af masten er nogle metalstænger stablet hen over skibet (16). Måske en del af en last?
Nu ved stævnen er ankerspillet knækket, med den ene spindel liggende ved siden af et sammenfoldet reserveanker (17). Dernæst en stor bunke ankerkæde (18) markerer placeringen af kædelåsen; så møder vi ankerspillets anden spindel (19).
Stævnen er fuldstændig brudt ned til havbunden uden struktur tilbage, men omridset er der stadig. Til bagbord side af ankerspillet er et par pullerter væltet på sandet.
Foran disse anker havnen (20) er spredt ud fra stævnen, skaftet stadig i trosse-røret. Styrbords anker (21) er tilsvarende indrettet, skaftet stadig i det knækkede tøflerør.
Efter en 40 m rektangulær profil vil der være akkumuleret en del dekompression. Med en stor gruppe kan dette kræve, at alle vender tilbage til skuddet og en dekompressionsstation.
DRÆBERKAPTAJENS SIDSTE TORPEDO
CRISTINA, damp collier. Bygget 1903, SUNK 1918
DENNE 2083-TONS SPANSKE DAMPER BLEV LANCERET I CADIZ i 1903 som kiora. Dette navn blev hurtigt ændret til Cadiz II, registreret i Bilbao. Men selvom navnet snart blev ændret igen til Cristina, der var ingen andre ændringer – hun forblev 282 fod lang, 40 fod i strålen og tegnede kun 17 fod, skriver Kendall McDonald.
Hendes enkeltskrue blev drevet af en trecylindret, 184 hk tredobbelt ekspansionsmotor med to kedler, alle leveret af Central Marine Works i West Hartlepool.
Cristina var en neutral, der sejlede med det spanske flag, efter krigen startede, hovedsageligt med walisisk kul fra Port Talbot til Bilbao. Hun levede et charmerende liv og undgik på en eller anden måde U-bådene, hvis befalingsmænd ikke ville have tøvet med at sænke hende ved syne.
Men hendes held løb ud den 10. marts 1918, da hun var på vej tilbage til Bilbao og omkring 15 miles sydvest for Trevose Head, North Cornwall. Hun løb lige over stævnen af U55, som også var på vej hjem og havde en enkelt torpedo tilbage.
Kapitanleutnant Wilhelm Werners sidste torpedohit Cristina i styrbord side. Hans U55 dykkede derefter stejlt væk for at undgå, at Royal Navy-fartøjer jagtede den og andre U-både i området. Cristina's mandskab havde tid til at komme til deres både, og blev alle samlet op.
Werner, den mest vilde af alle U-bådskommandørerne, fortjente sin titel som "The Killer Captain". Han havde fået sit onde ry ved at myrde overlevende fra de skibe, han sænkede.
Han optrådte første gang på den britiske liste over krigsforbrydere for at synke uden varsel om damperen Clearfield i oktober 1916.
Andre ofre fulgte efter, såsom liner Kunstner, fiskelugten Trevone, benzinvognen saksisk brite (de overlevende, som han ukarakteristisk efterlod uskadt), og hospitalsskibene Rewa og Guildford Castle.
Med damperen Torrington, stillede Werner 20 overlevende medlemmer af besætningen op på hylstret til sin ubåd og dykkede derefter og druknede dem. Han mentes at have dræbt andre besætninger på samme måde.
Werner forventedes at blive idømt en dødsdom, da hans sag kom for den tyske højesteret i Leipzig i 1921, men hele krigsforbrydelsesprocessystemet brød sammen i september samme år. Werner, den værste af alle U-båds krigsforbrydere, blev aldrig stillet for retten.
U55 blev givet til Japan i opdelingen af U-bådene, efter at den blev overgivet.
TUR GUIDE
ER PÅ VEJ: Følg M5 til Exeter, derefter A30 forbi Bodmin til Indian Queens, og drej derefter mod nord ad A392 til Newquay.
SÅDAN FINDER MAN DET: GPS-koordinater er 50 24.20N, 005 13.60W (grader, minutter og decimaler). Stævnen er mod vest, og vraget rejser sig 4m fra en 40m havbund ved højvande. Vær opmærksom på, at denne position er kortlagt som ukendt, og vær opmærksom på, at vraget ved den kortlagte position for Cristina længere inde i kysten er faktisk en pram.
Tidevand: I det store tidevand i North Cornwall er slapt vand essentielt og opstår en halv time efter høj- og lavvands Newquay, hvor lavvandsslæk er betydeligt lavere.
DYKNING OG LUFT: Atlantisk dykker, skipper Chris Lowe, 01637 850 930, www.atlanticdiver.co.uk. Nitrox, oxygen og trimix er tilgængelige, men tjek på forhånd for at sikre, at der er tilstrækkelig gas på lager.
INDKVARTERING: Chris Lowe kan tilbyde køjeværelse. Der er masser af andre muligheder i Newquay.
KVALIFIKATIONER: Velegnet til PADI Redningsdykker, BSAC dykkerleder eller tilsvarende. Det er den slags dyk, hvor en sidemontering af dekompressionsgas ville være fordelagtig.
LANCERING: Slip ved Newquay.
YDERLIGERE INFORMATION: Admiralitetskort 1149, Pendeen til Trevose Head. Ordnance Survey Map 200, Newquay, Bodmin og omegn. Shipwreck Index of the British Isles, bind 1, af Richard og Bridget Larn. Dyk The Isles of Scilly & North Cornwall, af Richard Larn og David McBride.
Fordele: Typisk god sigtbarhed gør dette til et let dyk i dybden.
CONS: Lidt på den dybe side for mange dykkere.
DYBDE: 35-45m
Tak til Chris Lowe.
Dukkede op i DIVER september 2010
