Dette skonnert-riggede dampskib var offer for en storm ud for det sydvestlige Wales i 1903, men gør det nemt at dykke i normalt klart syn, siger JOHN LIDDIARD. Illustration af MAX ELLIS.
EFTER KOMPLEKSITETEN af sidste måneds sunkne togsæt, det lille 452 tons tunge dampskib Grev D'Aspremont bringer os tilbage til farerne ved at navigere i kystvandene i West Wales med talrige klipper og rev og brusende strømme rundt om næsset.
Den 9. december 1903 Grev D'Aspremont ramte Horse Rock midt i Ramsey Sound og blev fire timer senere båret af det stigende tidevand ind på dybere vand.
Vraget lagde sig godt ned på bagbord side, lige ved at falde helt på hovedet, og er gået i stykker fra den orientering.
Udgangspunktet for vores tur er igen kedlen (1), som stiger til 22m fra en havbund, der generelt hælder fra 25m til 27m under vraget.

Kedlen rulles lige over 90°, som vist ved at de to brændkasser bag på kedlen er over hinanden. Det Grev D'Aspremont var udstyret med en to-cylindret sammensat motor (2).
På vej agterud fra kedlen kan denne ses stikke ud under den nærmeste side af skrogbuen, der fortsætter agterud. Motoren stikker ud fra bagbord side af vraget, men det er faktisk styrbord side af skroget, på grund af hvor langt den har væltet.

Holder man sig på denne side, lige lidt ude fra skroget, står et enkelt lille stempel op fra havbunden.
Denne er for lille til at have været en del af hovedmotoren og var muligvis fra en pumpe eller måske drivmotoren til et lastspil (3) lige lidt længere henne.
Ned ad bakkesiden af vraget er den interessante side, med mange rådne plader i skroget (4) giver masser af muligheder for at stikke et hoved indenfor og se langs stålhulen og propelakslen ovenover.

At komme indenfor ville være lidt af et stramt klem, og du skulle lige huske hvilket hul der er stort nok til at passe igennem for at komme ud igen.
På agterstavnen den firebladede jernpropel (5) er stadig på plads, selvom roret (6) er knækket af og ligger lige ud for agterstavnen mod klipperne. Forskellige rester af snavs ligger på denne side af vraget, men jeg kunne ikke finde nogen tegn på styretøjet.
I betragtning af vragets alder var dette højst sandsynligt en styrepindsmekanisme snarere end en kvadrant, forbundet til roret med kabler eller kæder.
På vej tilbage forbi kedlen, en tromle (7) rager ud fra siden, som faktisk er toppen af kedlen, er en tørretumbler til dampen. Direkte fra kedlen kan damp indeholde dråber af vand, der, når det føres ind i motoren, nedsætter effektiviteten. Tørretumbleren opvarmer dampen igen for at skabe "tør" damp uden vanddråberne.
Ud fra kedlen og lidt længere fremme, et par pullerter (8) er faldet fri af skrogets hovedaffald.
Tilbage ind til skroget fra disse og et tilsvarende stykke fremad, roret (9) hviler gemt ind mod skroget.
Linjen i det flade skrog er brudt af en retvinklet kant af plader og ribber (10) der er snoet ud til bagbord, med endnu et par pullerter lige ved enden. Dette er ikke et væsentligt vragstykke i sig selv, men giver et fingerpeg om, hvordan resterne af stævnen er faldet senere.

Tilbage på hovedlinjen af skroget suser det hurtigt ud med en rulle af fortøjningskabel (11). Et par ribben kan spores i gruset, men dette er i det væsentlige enden på skrogets kontinuerlige vrag.
Efter vores ledetråd tidligere, hvor den retvinklede kant af ribben (10) var snoet ud til bagbord, og ved at vraget generelt er rullet til bagbord, får vi en god indikation af, hvor vi skal lede efter flere vragdele.
Bare lidt længere fremme, og på linje med bagbord side af skroget, ankerkæde (12) er stablet op, hvor kædekassen er forfaldet, med en kædelinje, der fører lidt ned ad bakke. Linjen er næsten lige, men foldes så tilbage til sidst.
Efter denne etablerede linje lidt længere, kommer vi til et par boretårne (13) og ankerspillet (14), hvilende på hovedet og delvist skjult under dens monteringsplade.
Fra ankerspillet, et af ankerhasse-rørene (15) er let i syne, selvom der ikke er tegn på et andet trosse-rør eller af nogen af anker. Det er muligt, at Grev D'Aspremont havde kun den ene, eller måske var den anden revet løs, da den ramte stenen.

En ribbet sektion af vragdele (16) lige til styrbord fra trosse-pipe er faktisk stævnen på stævnen. De sidste rester af vragdele er et par skrogplader (17) på 27m.
Vores tur går nu tilbage gennem stævnestykkerne til vragets hoveddel (18) og over til styrbord side (19).
Da dette er kølen, er der ikke meget at se, selvom der længere agter forbi kedlen er et par ventilbeslag (20) spredt på havbunden.
På et vrag, der er så let at navigere, hvis strømmen ikke har taget for meget op, og der ikke er for meget dekompression til at boble af, er det en mulighed at gå op ad skudlinjen.
Men når tidevandet tager til i Ramsey Sound, vil det være pludseligt, voldsomt og turbulent. Dette ville ikke være tidspunktet til at prøve at poppe en forsinket SMB fra halvvejs op af en skudlinje. Et mere forsigtigt alternativ er at lave hele opstigningen på en forsinket SMB fra vraget.
UD TIL OPHÆVNINGEN
GREV D’ASPREMONT, fragt dampskib. BYGGET 1874, SUNKET 1903
Grev D'Aspremont havde en broget karriere typisk for mange af de små dampskibe, der sejlede i vores hjemlige farvande. Dette 452 tons skonnert-riggede dampskib blev bygget i 1874 af Caulston, Cooke & Co, et af de mange Tyneside-skibsværfter, med en 65 hk sammensat dampmaskine af Christie, Gutch & Co, også fra Tyneside.
Den oprindelige ejer var G Reid fra Newcastle, men et år senere blev skibet solgt til Balguerie & Sons of Rotterdam og omdøbt Othello.
I 1892 var hun Grev D'Aspremont igen, nu ejet af skibsmægler Thomas Harris fra Swansea, og derefter i 1898 købt af Anglo American Agency Ltd i Cardiff.
Den opererer fra det sydlige Wales Grev D'Aspremont's vigtigste udgående last ville have været kul, men det var på en returrejse til Newport fra Dublin i ballast, at fartøjet, under kommando af kaptajn Wood, strandede på Horse Rock. Det var kl. 6 den 9. december 1903.
I en Force 8-kuling fra syd-syd-vest tog Captain Wood måske den vanskelige rute gennem Ramsey Sound for at komme i læ fra havet.
Solnedgang ville have været næsten to timer tidligere, og Horse Rock er svær at få øje på på de bedste tidspunkter.
De 11 mandskab kom sikkert i land i egen båd. Fire timer senere førte flodvandet ud Grev D'Aspremont fra klippen, og hun sank 300 m mod nord.
TUR GUIDE
ER PÅ VEJ: Følg M4 og A40 til Fishguard og videre til Goodwick (hvor færgeterminalen er). Celtic Diving ligger ved siden af Ocean Lab og turistinformationscentret ved havnefronten.
SÅDAN FINDER MAN DET: GPS-koordinater er 51 52.299 N,005 19.263 W (grader, minutter og decimaler). Vraget ligger omkring 300 m nordvest for Horse Rock, på tværs af tidevandet med stævn mod vest.
Tidevand: Grev D'Aspremont dykkes bedst på lavvandsslap cirka to timer og 10 minutter efter Milford Haven med lavt vand.
DYKNING OG LUFT: Celtic Diving, den nærmeste kilde til nitrox er Old Mill Diving Services nær Milford Haven, 01646 690190.
INDKVARTERING: B&B ved Celtic Diving.
LANSERING Den offentlige seddel er placeret ved Celtic Diving, lige langs havnefronten fra indgangen til færgeterminalen i Goodwick. Det tørrer i et par timer på hver side af lavvande.
KVALIFIKATIONER: PADI Avanceret åbent vand eller BSAC Sports Diver.
YDERLIGERE INFORMATION: Admiralitetskort 1482, Planer i det sydvestlige Wales. Ordnance Survey Map 157, St David's & Haverfordwest-området. Shipwrecks Around Wales bind 2, af Tom Bennett. Shipwreck Index of the British Isles Vol 5, West Coast and Wales, af Richard & Bridget Larn. Fishguard turistinformation, 01348 872037.
Fordele: Normalt noget af det bedste syn i området.
CONS: Kort slapt vand.
DYBDE: 20 - 35 m
Tak til Bob Lymer, Mark Deane og Jim Hopkinson.
Dukkede op i DIVER oktober 2011