VRAGTUR 6: STASSA VRAGTUR

På et afsidesliggende sted på de vestlige øer ligger det intakte vrag af et dampskib fra 1950'erne. John Liddiard udforsker.

Illustration af Max Ellis

Vragturen til dato har budt på ret velkendte vrag. Denne måned er lidt anderledes. Stassa er tilstrækkeligt af vejen til sjældent at blive dykket, men det er et fremragende vrag og besværet værd, hvis du er i området.

Et lille fragtskib med en klassisk central overbygning, Stassa har to laster fremad og to agter. Den ligger 20 m på styrbord side på Loch Rodels flade, sildige havbund på Isle of Harris. Da jeg dykkede i Stassa, var en lille plastik dåsebøje fastgjort til bagbords gelænderet lige foran overbygningen. Skibets bagbords side er kun 10 m fra overfladen.

Da jeg gik ned af bøjelinjen til bagbords gelænderet lige foran overbygningen (1), tillod den enestående sigtbarhed mig at se det meste af hovedstrukturen, den forreste mast og en rimelig afstand til stævnerne. Ti meter under mig på havbunden kunne diverse affald fra lastrummene let skelnes.

I den lukkede ende af en sø ser du ikke de spektakulære anemoner, der findes i områder, der er udsat for en strøm, kun et tæppe af gennemskinnelige hvide sæk, med et par kviste af tang på bagbord og overside af skroget og totter af hydroider længere nede. . Hvis du nogensinde har dykket i Shuna i Sound of Mull eller Breda i Ard-mucknish Bay, ved du, hvad jeg mener.

Ved at dreje agterud er det let at svømme gennem overbygningen (2), ind gennem knuste ruder og ud gennem en døråbning til dækket over maskinrummet. Indvendigt er styrehuset relativt åbent, med lille risiko for tilslamning, medmindre man graver i affaldet i bunden.

Tragten er intakt, ophængt over havbunden. Åbne ventilationsluger (3) giver nem adgang til det hule maskinrum. Når først den er inde, er en fakkel nyttig, men ikke afgørende, da dagslys kommer ind gennem lugerne og et brud i siden af ​​skroget (4) - måske den oprindelige skade, der sank skibet.

Kedlerne er stadig intakte og solidt fastgjort til gulvet, ligesom dampmaskinen og diverse rækværk og cat-walks. Til agterstavnen kan et smalt brud i skottet give adgang til kardanakseltunnellen.

Ud af maskinrummet, igen gennem ventilationslugerne, er nummer 3 lastrum (5) stort set tomt, bortset fra en blandet bunke af tømmer og silt, der løber ud på havbunden. Rygtet siger, at skjult under lasten af ​​tømmer var en forsendelse af ulovlige våben på vej til IRA. Måske skjuler denne bunke beviser, som kunne understøtte dette rygte.

Fortsætter man agterud mellem lastrummene finder man endnu en intakt mast (6) med et enormt spil på hver side. Efter mere end 30 år er det utroligt, at rust og tyngdekraft ikke har brudt det løs. Det agterste lastrum (7) er også ret tomt, bortset fra snavs som i det forrige lastrum. 

På agterdækket (8) er et lukket lugedæksel, diverse pullerter og dæksbeslag og en stor stolpe næsten, men ikke helt, på det rigtige sted til hjælpestyring. Formentlig har reservepropellen, nu på havbunden, engang været fastgjort til dækket her.

Rækværket ved agterstavnen viser nogle alderstegn, gennemrustet i enderne og stedvis helt knækket. Det marine liv her omfatter nogle lyse jordbærsæk. 

Bevæger man sig rundt om agterstavnen mod kølen, er roret og propakslen intakte (9), men støtten er blevet reddet på et tidspunkt. Når du krydser rækværket og går ned til havbunden, vil du se, hvad jeg antager, er reservepropellen, for den ligner ikke bronze. Den er løsnet og hviler på silt (10).

På vej mod stævnerne langs havbunden under masten får du mulighed for at stikke rundt blandt affaldet, der er faldet fra dækket og holder (11). Styrbords rækværk er for det meste begravet i silt. 

At svømme ud over overbygningen giver mulighed for at se ned i toppen af ​​tragten (12). Alternativt kan du holde dig tæt på dækkene og gå tilbage gennem styrehuset.

Når du bliver på havbunden, er der endnu en spredning af affald under de forreste lastrum (13), før du kommer til de hævede stævner. En åben luge (14) giver adgang til rummene indeni.

Bovdækket domineres af ankerspillet (15). På hver side er de sædvanlige fortøjningspullerter. Ankerkæder er stadig på plads (16) og kan følges til ankrene på havbunden. 

Tiden er nok ved at løbe ud nu, men det er svært at modstå et hurtigt kig på toppen af ​​den forreste mast (17). Du kan derefter følge masten ned tilbage til spillet og bøjelinjen, hvor du begyndte.

Med havbunden på kun 20 m og så meget at se, er det værd at tage et twinset med nok luft til mindst et times dyk. Få mest muligt ud af en dykkercomputer vil gøre dig i stand til at få en god rundtur i vraget uden at komme i dekompression.

Vragturen til dato har budt på ret velkendte vrag. Denne måned er lidt anderledes. Stassa er tilstrækkeligt af vejen til sjældent at blive dykket, men det er et fremragende vrag og besværet værd, hvis du er i området.

Et lille fragtskib med en klassisk central overbygning, Stassa har to laster fremad og to agter. Den ligger 20 m på styrbord side på Loch Rodels flade, sildige havbund på Isle of Harris. Da jeg dykkede i Stassa, var en lille plastik dåsebøje fastgjort til bagbords gelænderet lige foran overbygningen. Skibets bagbords side er kun 10 m fra overfladen.

Da jeg gik ned af bøjelinjen til bagbords gelænderet lige foran overbygningen (1), tillod den enestående sigtbarhed mig at se det meste af hovedstrukturen, den forreste mast og en rimelig afstand til stævnerne. Ti meter under mig på havbunden kunne diverse affald fra lastrummene let skelnes.

I den lukkede ende af en sø ser du ikke de spektakulære anemoner, der findes i områder, der er udsat for en strøm, kun et tæppe af gennemskinnelige hvide sæk, med et par kviste af tang på bagbord og overside af skroget og totter af hydroider længere nede. . Hvis du nogensinde har dykket i Shuna i Sound of Mull eller Breda i Ard-mucknish Bay, ved du, hvad jeg mener.

Ved at dreje agterud er det let at svømme gennem overbygningen (2), ind gennem knuste ruder og ud gennem en døråbning til dækket over maskinrummet. Indvendigt er styrehuset relativt åbent, med lille risiko for tilslamning, medmindre man graver i affaldet i bunden.

Tragten er intakt, ophængt over havbunden. Åbne ventilationsluger (3) giver nem adgang til det hule maskinrum. Når først den er inde, er en fakkel nyttig, men ikke afgørende, da dagslys kommer ind gennem lugerne og et brud i siden af ​​skroget (4) - måske den oprindelige skade, der sank skibet.

Kedlerne er stadig intakte og solidt fastgjort til gulvet, ligesom dampmaskinen og diverse rækværk og cat-walks. Til agterstavnen kan et smalt brud i skottet give adgang til kardanakseltunnellen.

Ud af maskinrummet, igen gennem ventilationslugerne, er nummer 3 lastrum (5) stort set tomt, bortset fra en blandet bunke af tømmer og silt, der løber ud på havbunden. Rygtet siger, at skjult under lasten af ​​tømmer var en forsendelse af ulovlige våben på vej til IRA. Måske skjuler denne bunke beviser, som kunne understøtte dette rygte.

Fortsætter man agterud mellem lastrummene finder man endnu en intakt mast (6) med et enormt spil på hver side. Efter mere end 30 år er det utroligt, at rust og tyngdekraft ikke har brudt det løs. Det agterste lastrum (7) er også ret tomt, bortset fra snavs som i det forrige lastrum. 

På agterdækket (8) er et lukket lugedæksel, diverse pullerter og dæksbeslag og en stor stolpe næsten, men ikke helt, på det rigtige sted til hjælpestyring. Formentlig har reservepropellen, nu på havbunden, engang været fastgjort til dækket her.

Rækværket ved agterstavnen viser nogle alderstegn, gennemrustet i enderne og stedvis helt knækket. Det marine liv her omfatter nogle lyse jordbærsæk. 

Bevæger man sig rundt om agterstavnen mod kølen, er roret og propakslen intakte (9), men støtten er blevet reddet på et tidspunkt. Når du krydser rækværket og går ned til havbunden, vil du se, hvad jeg antager, er reservepropellen, for den ligner ikke bronze. Den er løsnet og hviler på silt (10).

På vej mod stævnerne langs havbunden under masten får du mulighed for at stikke rundt blandt affaldet, der er faldet fra dækket og holder (11). Styrbords rækværk er for det meste begravet i silt. 

At svømme ud over overbygningen giver mulighed for at se ned i toppen af ​​tragten (12). Alternativt kan du holde dig tæt på dækkene og gå tilbage gennem styrehuset.

Når du bliver på havbunden, er der endnu en spredning af affald under de forreste lastrum (13), før du kommer til de hævede stævner. En åben luge (14) giver adgang til rummene indeni.

Bovdækket domineres af ankerspillet (15). På hver side er de sædvanlige fortøjningspullerter. Ankerkæder er stadig på plads (16) og kan følges til ankrene på havbunden. 

Tiden er nok ved at løbe ud nu, men det er svært at modstå et hurtigt kig på toppen af ​​den forreste mast (17). Du kan derefter følge masten ned tilbage til spillet og bøjelinjen, hvor du begyndte. Med havbunden på kun 20 m og så meget at se, er det værd at tage et twinset med nok luft til mindst et times dyk. Få mest muligt ud af en dykkercomputer vil gøre dig i stand til at få en god rundtur i vraget uden at komme i dekompression.

GENVEJ TIL HAVBUNDEN

Der var ingen undskyldning for den navigation, der bragte det 1685 tons panamanske dampskib Stassa på klipperne nogle timer før daggry den 15. juli 1966, skriver Kendall McDonald. Havet var roligt, der var ingen tåge, men da hun løb ned ad Minch på vej mod genvejen mellem Skye og Ydre Hebriderne, kørte hun direkte videre til Renish Point, South Harris. 

Hendes rejse fra Archangel i Rusland til Limerick med en last tømmer syntes overstået, men selvom besætningen straks forlod skibet, blev hendes skibsfører, hans kone, overstyrmanden og radiooperatøren ombord. Højvandet om eftermiddagen løftede Stassa fra klipperne, og Stornoway-redningsbåden bugserede hende ind i den nærliggende Rodel Bay, hvor hun ankrede. 

Ethvert håb, som mesteren kunne have haft om at fortsætte til Limerick, blev knust, da hun fyldte vand, indtil kun hendes trælast holdt hende flydende. Hun tog fire dage om at synke. Hun drejede om til styrbord side, hendes dækslast med mere tømmer brød fri, og så var hun væk.