DYKKERNYT
Sticky ekskretioner fra oceaniske bakterier limer plastikpartikler sammen for at danne større masser, ifølge forskning fra Heriot-Watt University i Edinburgh.
Læs også: Spøgelsesfiskeri betyder, at plastik angriber dybe koraller
Bakterierne findes i alle hav- og ferskvandsmiljøer, men først for nylig har forskere opdaget, hvilken effekt de biopolymerer, de udskiller, har på nano- og mikroplastik, der nu findes i farvande over hele verden.
Forskerne udførte laboratorieforsøg med vand indsamlet fra Færø-Shetlandskanalen og Firth of Forth, hvor de inkuberede plastpartikler under forhold designet til at simulere havoverfladen.
De rapporterede, at det kun tog minutter for plasten at blive grupperet sammen med bakterier, alger og andre organiske partikler, og blev overraskede over at opdage, at det var store masser af biopolymerer, der udgjorde hovedparten af disse plastikagglomerater.
Da biopolymererne opslugte de nanoplastiske partikler, som er 100-200 gange mindre end en bakteriecelle, blev de resulterende agglomerater synlige for det blotte øje, hvilket forskerne mener gør, at små havdyr er mere tilbøjelige til at betragte dem som føde.
Resultaterne kom fra et projekt på 1.1 millioner pund finansieret af Natural Environment Research Council (NERC) kaldet RealRiskNano, som også involverer forskere fra Plymouth University.
"Agglomeraterne dannes i noget, der ligner marin sne, en byge af organisk affald, der transporterer kulstof og næringsstoffer fra overfladen til havbunden og fodrer dybhavsøkosystemer," sagde mikrobiel økolog Dr. Tony Gutierrez fra Heriot-Watt, der ledede undersøgelse.
"Det vil være interessant at forstå, om plastik i nano- og mikroskala med forskellige tætheder kan påvirke fødestrømmen fra den øvre til den nedre del af havet."
Tyngre plastik kunne få sneen til at falde hurtigere ned på havbunden, mens det modsatte kunne ske, hvis lettere former for plastik blev mere flydende, så udsultede dybhavsøkosystemer.
Forskerne mener dog ikke, at deres opdagelse nødvendigvis er dårlige nyheder.
"Opdagelsen og karakteriseringen af nano- og mikroplastikagglomerater øger vores forståelse af, hvordan disse partikler opfører sig i miljøet, og hvordan de interagerer med marine organismer," sagde prof Ted Henry, leder af RealRiskNano-projektet.
”Agglomeraterne er meget mere komplekse end simple stykker plastik. Forskning som denne begynder at udfylde hullerne i forskernes viden, men vi har brug for mere evidens for at kunne prioritere og håndtere plastikforurening effektivt."
Forskningen er offentliggjort i Marine Pollution Bulletin.
