Den "største skibskirkegård", der nogensinde er placeret i Norge, er blevet kortlagt i to store ferskvandssøer forbundet med Telemarkskanalen - med undervandsudforskning ved hjælp af ROV'er og også scubadykning sat i gang senere i år.
I alt 75 vrag er blevet lokaliseret i det 12 kvadratkilometer store Heddalsvatnet vest for Oslo, med yderligere fem fundet i det 55 kvadratkilometer store Norsjø længere mod syd. De to søer er forbundet af kanalen, der løber mellem byerne Skien og Dalen over en strækning på 105 km.
Selvom de lå langt inde i landet i det sydøstlige Norge, var vandmasserne engang forbundet med havet, før de blev afskåret i bronzealderen for op til 4,000 år siden.
De blev en del af en vigtig rute til transport af jernmalm, hvæssesten, tømmer og andre varer fra mere end 1,000 år siden, mod slutningen af vikingetiden, selvom de fleste af vragene antages at være forlis fra Norges nyere industrielle fortid .
Norsk Søfartsmuseum, en del af samarbejdet Norsjø 2022 Projekt der har til formål at kortlægge hele Telemarks vandvej, har beskrevet opdagelserne som et "arkæologisk skatkammer".
Sonarscanning af søerne er blevet udført i løbet af de seneste to år af det maritime teknologiske firma Sperre AS. Blandt de fartøjer, der er spredt over hele Heddalsvatnet, har den kortlagt omkring 50 lastpramme i forbindelse med industriel udvikling ved byen Notodden, Norges største ferskvandshavn. Ligger nær den nordlige spids af søen, dette er en del af et UNESCO World Heritage Site.
Yderligere 25 vrag af forskellig størrelse menes at være mindre fartøjer, og to sejlskibe er blevet identificeret, hver mere end 30 m lange. En af disse, markeret Oplysninger 35, menes at have tilhørt en papirfabrik eller tømmerfabrik.
"Vi brugte verdens bedste kortlægningsteknologi fra Kongsberg Maritime og EIVA," sagde professor Fredrik Søreide fra Norges Naturvidenskabelige og Teknologiske Universitet (NTNU). "Heddalsvatnet er blevet kortlagt med centimeteropløsning, og selvom vi havde forventet at finde nogle vrag, er resultatet overgået al forventning."
"Dybden af vragene spænder fra 30 til 170 m, og det er ferskvand," fortalte Thor Olav Sperre, administrerende direktør for Sperre AS og Norsjø 2022 projektleder, Divernet, hvilket antyder, at vragene er velbevarede. "Vi vil bruge ROV'er til at udforske dem, men måske dykke nogle af dem i de mere lavvandede dele af søerne.
"Vi mener, at fragtprammene er mere end 100 år gamle, og der kan også være ældgamle både blandt fundene - der har trods alt været trafik på disse søer de sidste tre til fire tusinde år."
I november sidste år skete et skibsforlis, der kunne blive op til 700 år gammelt blev opdaget 410m dybt i Norges største sø, Mjosa ved en sonar-scanning AUV, der leder efter dumpet ammunition, som rapporteret på Divernet.
Også på Divernet: Norway Club Divers gør 'Utrolig' Fund, Dykkere finder et 300 år gammelt irsk skib
